Hvad er forskellen mellem Kinesisk Medicin (TKM) og vestlig medicin?

Kinesisk Medicin er en af de største medicinsystemer i verden. Det helt særlige: Kinesisk Medicin er forebyggende og til kroniske sygdomme.

 

Sine rødder kan vi følge tilbage til det 3. årtusind f.Kr. Kinesisk Medicin er forankret i de østlige filosofier og naturvidenskab.

 

Den kinesiske verdensanskuelse har en kredsformede og i sig selv lukkede karakter. Universet forstås som et makrokosmos, som består af en kontinuerlig proces med udfoldelse og transformation. Den kinesiske tankegang begynder og slutter med idéen om helheden, det vil sige, at alle dele er forbundet med hinanden og med helheden. Mennesket kan ikke betragtes uafhængig af sit miljø. Alt former en enhed, konditionerer sig, alt er i kontinuerlig transformation og forvandling. 

Sygdom i Kinesisk Medicin

Et sygdomssymptom er set som en del af helheden. Kinesisk Medicin prøver at forstår, hvordan et symptom bliver en del af helhedssystemet mennesket. Symptomerne viser sig altid på det fysiske, sjælelige (emotionelle) og mentale plan. En læge i Kinesisk Medicin prøver at finde mønstre af disharmonier, som beskriver en ubalance i de tre planer. Der findes derfor ikke en inddeling i forskellige medicinske fagområder (speciallæge) i Kinesisk Medicin som der findes i den vestlige verden.

Grafik: Laura Meier

Mennesket i vestlig medicin

Den medicinske tankegang i Vesten og synet på sygdom og sundhed er præget af inddelingen af mennesket i sine enkelte komponenter – kropsdelene og psyken. Disse to dele betragtes vidtgående isoleret fra hinanden. Der inddeles kropsdele og kropsfunktioner og i den vestlige medicin har man forskellige discipliner i medicin og forskellige speciallæger (f.eks. øjenlæge, ØNH-læge, kirurg, psykiater, mm.).

 

Den vestlige medicin er typisk baseret på en ren fysisk tilgang. Sygdomme forklares f.eks. med bakterier, vira eller stofskifteforstyrrelser. Man bruger laboratorieundersøgelser, billeddiagnostik og fysisk målbare metoder for at forklare en sygdom. Behandlingskonceptet baserer som regel på en direkte behandling af symptomer (f.eks. fjernelse af bakterier med antibiotika, lindring af smerter, reduktion af betændelse eller kemisk tilføjelse af manglende stoffer (hormoner, vitaminer, mm.)). Mennesket ses som et depot, som kan reguleres kemisk, fyldes op igen eller istandsættes mekanisk (ved hjælp af ”reservedele”). 

De faktiske årsager af en sygdom kommer ofte ud af fokus. Styringen af civilisationssygdomme sker via medicin og operationer. Sygdomme styres og lægen bliver til sundhedsmanageren.

 

Derudover er en patient sjældent aktiv involveret i helingsprocessen og bliver mere en forbruger af sundhedsydelser. Patientens personlige ansvar til genoprettelsen af helbredelsen spiller sjældent en stor rolle. Grundlæggende spørgsmål om helbdredsvedligeholdelse besvares ikke eller utilstrækkeligt og der mangler dybtgående koncepter til sygdomsforebyggelse.

Kinesisk Medicin ser ubalancer

Set fra det Kinesiske Medicins synspunkt er de faktiske årsager ubalancer inden for det subtile sammenspil af organsystemerne. Ubalancer kan opstå gennem konstitutionel svaghed, skadelige levevilkår eller en livsstil, som på sigt forbruger ressourcerne af individet og fremmer opståen af sygdom. 

Formålet af Kinesisk Medicin

I Kinesisk Medicin er mennesket sundt og rask, når sin livsenergi Qi kan flyde uhindret igennem hele kroppen. Hvis Qi ikke kan flyde frit, kan sygdomme opstå. Derfor er formålet af Kinesisk Medicin at påvirke Qi. Den Kinesiske Medicin har fem søjler til behandling: akupunktur, urteterapi, kostvejledning, Qigong, tuina.

Grafik: Laura Meier
medicinsk Qigong
Grafik: Laura Meier

Hvordan man selv kan påvirke sit helbred med medicinsk Qigong, kan du læse her.